Hvorfor flækker mine negle? De mest almindelige årsager (og løsninger)

Negle, der flækker, knækker eller deler sig i lag, er et af de problemer, jeg oftest ser i klinikken. For mange føles det som om, neglene bare er dårlige, men i langt de fleste tilfælde er der helt konkrete forklaringer.

Flækkede negle handler som regel om, hvordan neglene bliver brugt, behandlet og beskyttet i hverdagen. Neglen er opbygget af lag, og når de lag tørrer ud, slides eller belastes forkert, mister de sammenhæng. 

Det viser sig typisk som:

  • flosning i spidserne
  • små revner i siden af neglen
  • negle, der knækker, selvom de ikke er særligt lange

Her er de mest almindelige årsager, jeg ser – og hvad du kan gøre ved dem.

1. Manglende fugt

Den mest udbredte årsag til flækkede negle er udtørring. Negle har brug for fugt for at bevare deres fleksibilitet. Uden fugt bliver de hårde og sprøde, og så flækker de.

Det sker ofte, hvis du:

  • bruger håndsprit ofte
  • vasker hænder mange gange dagligt
  • ikke bruger negleolie regelmæssigt

Løsning: Daglig brug af negleolie er ikke luksus – det er vedligehold. Olien holder neglens lag smidige og mindsker risikoen for, at de deler sig.

2. Mekanisk belastning i hverdagen

Negle bruges mere, end man tror. At åbne dåser, pille mærkater af, arbejde uden handsker eller bruge neglene som værktøj slider hårdt på dem.

Særligt gentagne små belastninger kan føre til flækkede negle, selv på ellers stærke hænder.

Løsning: Bliv opmærksom på, hvordan du bruger dine negle. Små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel over tid.

3. Forkert filing eller klipning

Jeg ser ofte flækkede negle hos kunder, der filer meget – men med den forkerte teknik. Savende bevægelser eller grove filer kan splitte neglens lag.

Løsning: Fil altid i én retning og brug en fin fil. Negle skal formes – ikke slides ned.

4. Manglende beskyttelse

Nogle negle har ganske enkelt brug for ekstra støtte. Ikke fordi de er decideret svage, men fordi hverdagen kræver mere, end naturneglen kan klare alene.

Løsning: En let forstærkning med gel kan fungere som en beskyttende barriere. Gelen tager en del af belastningen, så neglen får ro til at vokse sig stærkere.

5. Tidligere overfiling eller hårdhændet aftagning

Hvis neglene tidligere er blevet overfilet eller fået aftaget materiale forkert, kan de være mere sårbare i en periode. Det betyder ikke, at skaden er permanent, men at neglen har brug for tid og skånsom behandling.

Løsning: Skånsom pleje, korrekt forstærkning og tålmodighed. Neglene vokser stærke ud igen, men de skal have de rette betingelser.

Hvornår giver det mening at få hjælp?

Hvis dine negle flækker igen og igen, selvom du bruger olie og er opmærksom på pleje, er det måske et tegn på, at neglene mangler beskyttelse (ikke mere pleje).

Her kan det gøre en stor forskel at få vurderet, hvordan dine negle belastes i hverdagen, og hvad de reelt har brug for.

For nogle handler det om:

  • negle, der knækker, så snart de får lidt længde
  • flosning i spidserne, uanset hvor meget de plejes
  • negle, der føles tynde eller “trætte” efter tidligere behandlinger

I Vik Studio arbejder jeg med gelbehandlinger, fordi det giver mig mulighed for at støtte naturneglen uden at overbelaste den. Gel fungerer som en let, beskyttende ramme, der:

  • aflaster neglen i hverdagen
  • bevarer fleksibilitet og et naturligt udtryk
  • gør det muligt at arbejde skånsomt uden overfiling

Målet behøver ikke at være flotte, farverige og lange negle – det kan sagtens være et mål at give dine egne negle de bedste betingelser for at blive stærkere og mere stabile – i dit tempo og på dine vilkår.

Negleolie er vigtigt, men hvis neglene bliver udsat for meget belastning i hverdagen, kan olie alene være nok. I de tilfælde har neglen ofte brug for beskyttelse, ikke kun pleje.

Det kan det være. Men i mange tilfælde skyldes flækkede negle ydre påvirkning som udtørring, slid og forkert behandling.

Neglelak kan give en midlertidig overfladebeskyttelse, men den styrker ikke selve neglen og løser ikke problemet, hvis neglene flækker igen og igen.

Nej – ikke når det udføres korrekt. De problemer, mange forbinder med gel, skyldes typisk overfiling eller forkert aftagning, ikke materialet i sig selv. Gel kan derimod være en god løsning, hvis dine negle skal have ekstra styrke for at holde sig flotte i hverdagen.